BEVIDST LEDERSKAB
Et nyt ledelseparadigme gør sit indtog
I en verden, hvor traditionelle ledelsesmetoder ikke længere er tilstrækkelige til at imødekomme de komplekse krav fra både omverdenen og medarbejdere, er en ny type ledere ved at opstå — en leder, der ikke kun bruger intellekt og erfaring, men også dyb selvindsigt og en udviklet bevidsthed.
Vores services er designet til at støtte ledere og lederteams i at navigere klogt på fremtidens præmisser. Vi guider ledere gennem en transformativ udvikling, der starter med dyb selvbevidsthed, dernæst nye ledelseskompetencer samt praktisk ledelsesudøvelse.
Der sættes bl.a. fokus på selvindsigt, interpersonelle adfærdsdynamikker, energetisk ledelse, stress- og kompleksitetshåndtering, integration af emotionel og spirituel intelligens m.m.
Det gør det muligt for ledere og ledergrupper at træde ind i en mere autentisk og indflydelsesrig version af dem selv. En udvikling til gavn for lederen selv, for virksomheden og det fælles bedste.
Relevansen har aldrig været større
Alt imens globale og klimaorienterede kriser banker på fra de ydre linjer, stilles større krav til, at alle virksomheder tager stilling og ansvar for at stå stærkere i fremtiden både strategisk og operationelt. Det kræver nye ressourcer hos ledelsen.
Usikkerheden og kompleksiteten øges kontinuerligt. Nye teknologier og innovationer ændrer markeder og forretningsmodeller, hvilket stiller større krav til ledernes navigationsevner og beslutningskraft.
På de indre linjer oplever man, at ca. 20% føler sig stresset, og at medarbejderomsætningen stiger støt på lige linje med følgeomkostningerne. Halvdelen af alle opsigelser skyldes utilfredshed med nærmeste leder og mere end 70% går uengageret på arbejde.
Desuden stiller de nye generationer stadig større krav til virksomheden formål, bidrag og ikke mindst til deres lederes kapacitet på de adfærdsmæssige, menneskelige og psykologiske egenskaber.
Løsningen og potentialet heri starter med mennesket. Med lederens nuancer af kompetencer og personlige overskud.
*Kilder: Arbejdstilsynet, Djøf, Potentiel Project, Gallup